Af Lars Jørgensen, medlem af bestyrelsen i Næstved Erhverv A/S og filialdirektør for Møns Bank A/S i Næstved og Kim Holmberg, medlem af bestyrelsen i Næstved Erhverv A/S og CFO Nordic for Ardagh Glass Holmegaard A/S.

Debat: Dansk Industri er i denne uge og resten af april i gang med deres årlige undersøgelse af det danske erhvervsliv. Der er udsendt spørgeskemaer, og mange virksomheder vil blive ringet op for at fortælle om, hvordan de oplever erhvervsklimaet i deres by. Hvert år til september bliver resultatet offentliggjort.

Sidste år landede Næstved alt for langt nede ad listen over erhvervsvenlige byer, og det gav en masse dårlig omtale i både lokalmedier og i de landsdækkende medier.

Men har vi virkelig valgt at etablere vores virksomheder i en kommune, der er så forfærdelig og uvenlig imod erhvervslivet? Nej, det mener vi er helt forkert opfattet. Vi vil gerne benytte lejligheden til at gøre alle opmærksom på, at vi i Næstved har masser, vi kan være stolte af:

• Næstved er Sydsjællands hovedstad med masser af kvalificeret arbejdskraft.

• Vi har et stærkt sammenhold, stærke netværk, som genererer forretning.

• En erhvervsvenlig kommune, der virkelig vil erhvervslivet blandt andet med fokus på at udbygge infrastrukturen (motorvej, omfartsveje og gode togforbindelser)

• Drømmeboliger til rimelige priser og ideelle betingelser for børnefamilier.

• En uddannelsesby med masser af ungdomsuddannelser og flere er på vej.

• En kommune med fokus på kulturen og et rigt café- og butiksliv.

• En kommune, der kan tilbyde arbejde både til kone og mand.

 

Læg en kommentar