Politi-bil-01

Truede politiet

Næstved: En politipatrulje var tirsdag klokken 2.25 på Shell i Havnegade i Næstved, og en 20-årig mand fra Præstø, som betjentene talte med, var tilsyneladende utilfreds med politiets tilstedeværelse. Han truede den ene af betjentene med, at han ikke skulle sove roligt, og derfor blev den 20-årige anholdt og sigtet for trusler mod politiet. Den 20-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 3.24.

Fuld mand

Haslev: En 45-årig litauisk lastbilchauffør blev mandag klokken 14.53 standset af en gruppevogn fra Vestegnens Politi på Sydmotorvejen ved Haslev. En alkometertest viste, at den 45-årige mandlige lastbilchauffør havde en promille, der var en del højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

 

Haslev: Der har været indbrud i et hus på Tvedevej, Tybjerglille, mandag i tidsrummet kl. 7.30-15.35. Der blev stjålet Ole Lynggaard smykker. Der var også indbrud i et hus på Teestrupvej mandag kl. 7.30-16.45. Her blev stjålet en ny vaskemaskine af mærket AEG, et stereoanlæg af mærket Bose, et Samsung fladskærms tv og en Weber gasgrill.

Herlufmagle: Fra et hus på Broksøvej, Broksø har der mandag kl. 7.45-15.50 er der stjålet en bærbar pc af mærket HP, en iPhone 4, en iPhone 5, to ældre Nokia mobiltelefoner, en soundbar højttaler og en espresso maskine af mærket Siemens.

 

Læg en kommentar